Johannes Wiedewelt
1799
Resumé
Gertrud Birgitte Rosteds og Peter Uldalls gravmæler på´Assistens Kirkegård.
\1799-\ {137} d: 27 Julj Til Bodenhoff’s familie blev Gravminde (fra Fol: 68) blev
>{137} Enke G.B. Rosteds Sarcofage.<
tilfoÿet og opsatt, af hvid Italiensk Marmor en Sarcofage, over siste afdöde Enke G.B. Rosted.[1] Med fölgende Inskrift.
for paa Laaget.
Her nedlagdes Stöved
af
Giertrud Birgitte Rosted
som blev födt d. 8 Jan: 1779
blev A. Bodenhoffs Brud d. 6 jan. 1796
hans Enke d: 4. Junij samme Aar.
döde
d. 18 Juli 1798.
---
neden under.
Hiertes Usÿld[2] og Godhed
Straalede frem giennem hvert hendes Træk
med favreste jomfruelige Ϋnde
foreened hun Dannequindens modne Hædersværd
saaledes elskelig hæderlig
Mönster i Formues Ædle velgiörende Brug,
i Kiönnets, i Menneskets huldeste Dÿder,
leved hun
af alle gode elsket hædret
Lÿkkelig
--
Döde
ak! i sit Livs sin Elskeligheds Skiönneste Blomstren
Savnet begrædt.
Ovenpaa Laaget, er lagt en blomster Krandz.
\{138}\ d. 23 Septbr Opsatt paa Nikolai Kirkegaard, uden Nörreport, et hoistaaende Grav-
>{138. P. Uldalls Gravminde-<
minde over Peder Uldall af Marmor, udj en Niche er anbragt Themis sittende af hvid Marmor, viiser op til Urnen, hvorpaa staar det motto.[3]
Themis
Fortrolige
oven over Nichen, staar fölgende Skrift.
H. HV.
Borgemester
Peder Uldall
Forhen Advocat
Föd d: 29 Jul. 1743.
Död d. 11 Novb: 1798
Hans Enke
Antonette Hansen
Satte ham denne Steen.
det heele Minde er 5 Alen i höiden-
Fakta
PDF1799
70r
1) Johannes Wiedewelt: Tegning til Peder Uldalls gravmæle på Assistens Kirkegård i København. Bet: ”Denne Tegning approberes Antonette Uldael”, 38 x 23,5 cm, tusch, vandfarve. KSSA. Hylde 231, kasse 10, inv Td138,72. Skal bestilles.
Se også pagina 68 r. Fr. J. Meier 1877, p. 196; 1890, p. 115f; J. Werner 1912, p. 7; HistMedKbh 1960, p. 58ff; Karin Kryger 1983, p. 36,38; Karin Kryger1985, p. 260; Kirsten Lindberg 2009, p. 315f. Den omfangsrige litteratur om eventuelle gravrøvere og det evt. mord på Gertrud Rosted er ikke medtaget her.↩︎
k mangler↩︎
HistMedKbh 1960, p. 56; Karin Kryger 1983, p. 39; Karin Kryger 1985, p. 258.↩︎