Menu

Johannes Wiedewelt

1781

Resumé

Mindeurnen over Ane Bolette Junge.
Börn og deres Efterkommere hellig,
og hvis Dÿder bör tiene Dem til
Efterfölgelse.
Hinten.
Charlotta Amalia Wedel
föd Bülow
kom i det Timelige
den 14. Martii 1719.
gik i det ævige
den 5. Sept: 1780.
\Ao 1781.\ (79.) Endlich ist in oftbemeltem Jahre eine Urne aus schwartzem
>(79.) Eine Urne zum Angedencken der Frau Geheimen-Räthinn von Luxdorff.<
Genuesischen Gelb-Adrigten Marmor für Se Excellence den Hrn Geheimen-Rath und ersten Deputirten in der Dänischen Cantzleÿ von Luxdorph gemacht worden, so hochgedachte Se Excellence zum Angedencken Dero verstorbenen Gemahlinn verfertigen lassen, worann folgende Worte mit vergoldeten Buchstaben gehauen sind:[1]
AMABILIVM
THESAVRVS
selbige stehet auf einem Postamente, worann durch den Hrn Professor und Historien-Mahler Abildgaard ein bejahrtes Frauenzimmer mit einem etwas scharffen und länglichtem Angesichte in känntlichen Schmertzen mit zusammen gefalteten und, zugleich mit den Augen, empor gehobenen Händen auf einer Ruhe-Banck liegend

Omtalte genstande

  1. Bolle Willum Luxdorph bestemte selv urnens størrelse og indskrift. Indskriftens store bogstaver ABIL i midten hentyder til Anna Bolette Junge Luxdorphs initialer. Luxdorph testamenterede Kunstakademiet urnen og den har været her siden (KS 456), bortset fra at den i peioden 1932-1986 var deponeret på Den Kongelige Mønt-og Medaljesamling, Nationalmuseet. Den er gengivet på G.M. Fuchs maleri fra 1782 af Bolle Willum Luxdorph på Frederiksborgmuseet. Urnen er stærkt beskadiget og træfoden med Abildgaards maleri er gået tabt jf. RA, Privatarkiver Wiedewelt 2229 A; KB, add 192 V p. 259. Notatet har en beskrivelse af urnen skrevet med Wiedewelts hånd og en beskrivelse af postamentet, skrevet med Abildgaards hånd; Fr.J. Meier 1877, p 135, 274; Luxdorphs Dagbøger II 1930 p. 231, 232, 237, 244, 421; Georg Galster 1932-33, p. 8; Georg Galster 1939, p. 115; Jørgen Steen Jensen 1981, p. xx; “Urnen på Møntsamlingen”. Numismatisk Rapport, 5. årg., nr. 3, 1982, p. 43-44; Karin Kryger 1985, p. 299; Emma Salling (under udgivelse kat, nr. KS 456 og F 1).↩︎