Johannes Wiedewelt
1797
Resumé
Om Frihedsstøtten på Vesterbrogade og Morten Wærns gravmæle på Assistens Kirkegård
\Ao 1797=\ [131.] d: 4de Septbr blev paa Monumentet opreist for Bondefriheden
>[131] et Figur forestille Troskab.<
uden for Vestre Port opsatt Marmor Figuret forestillende Troskab og en Medaillon en Relieff forestillende en sittende Genie mellem tvende Faschis holdende et Vaterpass.[1]
[132.] d: 18de Septbr Paa Nikolai Kirkegaard uden for Nörreport, opsatt et Marmor
>[132 Morten Wærns Gravminde.<
Gravminde over General Krigs-Commisaire Wærn,.,[2] Relieffet forestiller Vinskibelighed og Aarvaagenhed af Italiensk Marmor Statuari, sam[t] og de tvende paa Lessenerne anbragte Candelabre, Urnen udj Nichen, Inskriptions tauvlerne, festonnerne udj Frisen, samt ornamentet udj Topstÿkket, alt af samme Marmor; Architecturen er af forskiellige Sorter Norsk og andre Marmor Arter. Paa Inskriptions Tauvlen staar-
Morten Wærn
General-Krigs-Commissaire
föd
Paa Frederichshald i Norge
d. XIX martii MDCCXXVIII
gift
i Christiani med
Martha Haslef
d. XVII Novemb. MDCCLXXI
Död
i Kiöbenhavn
d. XXI Februari MDCCLXXXXVI
Tiente Staten Niedkier
og med Redelige Hensigter
og Hans fasthed i Beslutninger
var grundede
Paa hans Overbevisning
Pa[a] Plinten under Relieffet staar
Den afdöde vovede sit Liv og tabte meget af sin Formue for at ophielpe
Nogle af Norges Fabriquer og hans tilfredsstillende Belönning var
Hans Medborgeres Gavn
Pa[a] Postamentet staar.
Dette Velfortiente Minde
Satte hans Enke
d. V. September MDCCLXXXXVII.
Paa en Marmor Lagt ved foden af Monumentet staar.
Dette Gravsted
Er Tilskiödet
General Krigs-Commissairinde
Wærn
d. VII Martii
MDCCLXXXXVI.
det hele Monuments høide er 7 ½ alen
Karin Kryger 1986 (med omfattende litteratur og kildehenvisninger indtil 1986); Patrick Kragelund 1992, p. 376-388; Eric Erlandsen 1996-99; Per Langsøe Christensen 1999. Relieffet blev udstillet på Charlottenborg 1794 kat.nr. 227.↩︎
Fr.J. Meier 1877, p. 196f; HistMedKbh 1960, p. 61f.; Karin Kryger 1983, p. 36f, 40f; Karin Kryger 1985, p. 261; Kirsten Lindberg 2019, p. 317f.↩︎